Skip til hoved indholdet
    Hjem Praktikker

Praktikker

Praktikker på STU - Silkeborg

På STU - Silkeborg er praktiksøgning, etablering- og evaluering af praktikker en integreret del af forløbet for de elever, for hvem det er muligt. 
Vi tilrettelægger praktikkerne med udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer, ressourcer og ønsker. Målet er, at praktikken fører til afklaring af elevernes potentiale
Praktikstederne og praktikvejlederen samler vigtig information ind i forhold til de unges afklaring – fx i forhold til arbejdsintensitet og –indsats, timetal og mulighederne for udvikling i dette og skånebehov. Dertil kommer mulighederne for at afprøve forskellige kompenserende hjælpemidler.

Kvindelig praktikant

Praktikdelen – Overordnet faglig beskrivelse
Praktikdelen skal styrke den unges kvalifikationer og afklare den enkeltes kompetencer i forhold til de mål, der står anført i uddannelsesplanen.
Der afprøves konkret forskellige arbejdsfunktioner i løbet af de 3 år på STU. Det kan være i interne praktikker eller i en ekstern virksomhed. For nogle elever fungerer de interne praktikker, som opbygning af færdigheder til kommende kesterne praktikker. Det kan være indenfor: 
Rengøring, kantinearbejde/køkken, have- og pedelopgaver, arbejde i butik, håndværksarbejde, lager, IT, skov, landbrug, børnehaver, affaldsstation osv.
Flere af vores unge er på 3. år i praktikker i dagtilbud i kommunen til en afklaring af ”Det bedste match”. Andre afklares i skånejob/beskyttet beskæftigelse i kommunale tilbud for eksempel: Grønt Udehold, Kernen/pedel -og vedligehold, Frydenslund køkken mv.
Vores praktikvejleder forestår både samarbejdet med de enkelte elever samt samarbejdet med Silkeborgs erhvervsliv. Pt. har vi aftaler med affaldscentralen, supermarkeder, blomsterbutikker, murer, mekaniker, børnehave osv.
STU er i løbende dialog med UU-vejlederne (Ungdommens Uddannelsesvejledning), der visiterer de unge til STU og godkender uddannelsesplanerne. Alle praktikker bliver afsluttet med en vurdering som indgår i- og lægges i den unges uddannelsesplan.

STU Silkeborg
Lysbrohøjen 14
8600 Silkeborg